2026-01-01 22:53:08

Tottenham skuffede i Brentford-gensyn

Tottenham leverede en uinspirerende omgang mod Brentford og var aldrig reelt tæt på, men Brentford fik heller ikke hul på bylden, så det sluttede, som det startede. 0-0.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 19. runde

FT

BRE

0 - 0

TOT

Thomas Frank tilbragte hele ni år i Brentford inden skiftet til Tottenham, og på årets første dag var danskeren tilbage på Gtech Community Stadium.

Her bankede Brentford Bournemouth med 4-1 forleden, men torsdagens forestilling skulle blive markant mindre underholdende.

Brentford scorede ellers på et hjørnespark efter fem minutter, hvor Kevin Schade dog var offside, så målet blev annulleret.

Herfra udviklede det sig til en låst, chancefattig og fysisk præget affære, hvor ingen af holdene på nogen måde foldede sig ud.

Brentford satte et fint angreb op kort inde i anden halvleg, men Keane Lewis-Potter fejlede i afslutningsøjeblikket.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Tottenham skuffede i Brentford-gensyn
Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

Værterne viste mest og havde optræk til gode situationer, om end de helt store chancer udeblev.

Tottenham savnede tydeligvis kreativitet i fraværet af Dejan Kulusevski, James Maddison og karantæneramte Xavi Simons.

Mathias Jensen blev indskiftet for Brentford med ti minutter tilbage, mens Mikkel Damsgaard først kom ind i tillægstiden.

Podcast Cover

FCK og FCM jagter Beijmo

Hattrick | Afsnit 84

Felix Beijmo har været en af AGF’s helt store profiler i guldsæsonen, men spørgsmålet er nu, hvor den svenske back skal spille efter sommerferien.

Læs mere
-19:45

Gør Premier League endnu sjovere!

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 19. runde

FT

BRE

0 - 0

TOT

Annonce

20 kommentarer

Se kommentarer
Annonce