Fulham spillede lørdag eftermiddag i Championship på hjemmebane mod Blackpool, hvor London-klubben skulle forsøge at fortsætte sin gode stime og behold førstepladsen i tabellen.
Trods en god start med en Aleksandar Mitrovic-scoring blev fodboldkampen imidlertid overskygget af en hændelse, der fandt sted et kvarters tid inde i første halvleg.
Her blev kampen nemlig midlertidigt afbrudt, da det blev klart, at der skete noget på den ene endetribune, som krævede læger tilkaldt til stedet.
Fulham meddeler nu på sin Twitterprofil, at hændelsen involverede en mand ved navn Paul Parish, som under kampen fik hjertestop, og i deres meddelelse fremgår det desværre også, at Parish ikke overlevede.
- Det er med enorm sorg, at vi informerer vores fans om bortgangen af supporteren Paul Parish, skriver Fulham på Twitter og uddyber.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Paul led et hjerteanfald og modtog behandling på tribunen under denne eftermiddags kamp, hvorefter han blev flyttet til hospitalet.
- Vi kondolerer over for Pauls nærmeste.
Fulham og Blackpool endte med at spille kampen færdig, som endte med 1-1.