I starten af september skrev Tipsbladet, at Brøndby i sommerens transfervindue afviste et bud på omkring 52 millioner kroner fra franske Lyon på Noah Nartey.
Derudover var midtbanetalentet et varmt transferemne, og frem til vinduet lukkede, var der spekulationer om, hvorvidt han skulle fortsætte karrieren på Vestegnen.
Nartey forsøger at holde fokus på spillet på banen, hvilket han understregede med to scoringer mod B.93 i Brøndbys pokalsejr.
Trods rygter om et millionbud afviser Nartey, at han har fået noget konkret at forholde sig til.
– Nej, jeg går ikke rigtig rundt og tænker over det, for som jeg ved, har jeg ikke fået noget konkret at vide om alle de snakke, der har været. Så det er faktisk meget nemt at være i for mig, siger Nartey til Bold og den øvrige presse.
Artiklen fortsætter efter billedet

– Jeg tror kun, det er jer, der tænker over det – og måske nogle andre mennesker, fortæller han med et glimt i øjet.
Tidligere på måneden udtalte fodbolddirektør Benjamin Schmedes til Viaplay, at man arbejdede på at forlænge med Nartey.
– Jeg vil ikke gøre det til en hemmelighed, at vi burde undgå at havne i situationer, hvor man ender med at være under pres – specielt med egne talenter fra Masterclass, lød det fra sportsdirektøren.
Den 19-årige midtbanespiller har kontrakt til 2027.

VM Morgenbriefing: Norge er ude og Argentina gjorde det igen
Hattrick | Afsnit 146Semifinalerne ved VM er nu på plads. Vi ser tilbage på Norges dramatiske exit mod England, endnu et argentinsk comeback og et semifinalebrag mellem England og Argentina.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga


































