Sebastian Pingel går en spændende tid i møde.
Om seks måneder udløber kontrakten med Hillerød, og han kommer ikke til at mangle tilbud til sommer.
Som bold.dk forstår det, er der nemlig flere interesserede klubber, som vil hente ham på en fri transfer efter den flotte sæson i NordicBet Ligaen, hvor Pingel er topscorer for Hillerød.
Her er der flere bejlere fra NordicBet Ligaen, men også klubber uden for landets grænser følger spændt med i Pingels situation.
Her har især tyske Phönix Lübeck set sig lun på Pingel.
Tyskerne har forhørt sig om muligheden for at få den offensive profil tilbage til klubben, hvor han tidligere har spillet. Nu er der dog udsigt til at spille i 3. Liga for Pingel, da Phönix Lübeck ligger godt til.
Men Hillerød giver sig ikke uden kamp.
NordicBet Liga-klubben ønsker nemlig at forlænge aftalen med Pingel og har givet ham et konkret tilbud, men her er parterne på nuværende tidspunkt for langt fra hinanden.
Der er derfor et stort spil i gang med Sebastian Pingel i centrum.
I denne sæson har 30-årige Sebastian Pingel leveret otte mål og to assists for Hillerød.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Betinia Liga
Hillerød


























