International -Transfertid: Everton-profil vil til PSG
2019-01-28 23:02:23
Foto: Getty Images

Transfertid: Everton-profil vil til PSG

Her finder du dagens udgave af bold.dk's nye rygteoverblik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Transfertid er bold.dk's nye transferrygte-univers.

Intet er endeligt her, men vi vil forsøge at give dig det bedste og mest kvalificerede overblik over januars transferrygter fra medier og journalister, som, vi vurderer, er troværdige.

Gueye vil til PSG
Everton har afvist et PSG-bud på Idrissa Gueye, men nu har spilleren bedt klubben om at blive solgt. Det oplyser Sky Sports. Mandag kom PSG med et bud på 200 millioner, som altså blev afvist. Den 29-årige senegaleser har været fast mand på Evertons defensive midtbane i de sidste to sæsoner.

City klar til at sælge stortalent
Manchester City er tæt på at miste det tredje store talent inden for et par år. 18-årige Rabbi Matondo er ifølge The Guardian på vej til Schalke 04 for en pris omkring 100 millioner kroner. Ifølge avisen er den unge fløjspiller lige så hurtig som Sané og Sterling, men han kan ikke slå de nuværende stjerner af holdet lige foreløbig. Derfor er City angiveligt godt tilfreds med prisen for Matondo, der allerede har fået debut for Wales' landshold.

Arsenal kigger på fransk højre back
Arsenal-manager Unai Emery er ifølge mediet France Football ude efter Napolis franske højre back, Kevin Malcuit, efter at det er blevet klart, at Arsenal-backen Héctor Bellerín er ude resten af sæsonen. Emery har ifølge mediet fulgt 27-årige Malcuit, siden han var træner i PSG - mens Malcuit spillede for Lille. Malcuits agent, Bruno Satin, bekræfter, at en London-klub har spurgt efter oplysninger om spilleren.

Hammers vil have skotsk midtbanemand
Premier League-klubben West Ham har set sig lun på Sheffield Uniteds centrale midtbanespiller John Fleck, skriver Sky Sports. Ifølge mediet har klubberne talt om en handel, der løber op i omegnen af 35 millioner kroner. Skotten har været en stor profil for Sheffield i de sidste par sæsoner.

Genoa tæt på Lerager-leje
Serie A-klubben Genoa er tæt på at leje danske Lukas Lerager i Bordeaux, skriver L'Equipe. Klubberne er angiveligt enige om en aftale, der også indeholder en købsoption på godt 45 millioner kroner. 

City lurer på Leicester-profil
Manchester City vil øge konkurrencen på sin venstreback-position, hvor skadesplagede Benjamin Mendy lige nu er eneste naturlige alternativ. City har ifølge ESPN udset sig Leicesters 22-årige Ben Chilwell som et muligt indkøb til sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Everton afviser Paris SG
Everton har afvist Paris SG's bud på midtbanespilleren Idrissa Gueye, bekræfter manager Marco Silva; 'Hvis nogen vil have vores spillere, skal de virkelig betale den værdi, vi mener, de har. Jeg kan ikke se værdien i buddet', siger Silva ifølge Sky Sports. PSG har angiveligt budt 185 millioner kroner.

Monaco-belgier på vej til Leicester
Youri Tielemans har tidligere været betragtet som et af Europas helt store talenter, men i det seneste halve år er han faldet sammen med resten af Monaco-holdet. Nu ser det dog ud til, at han kan få nye luftlag at udfolde sig i. Leicester er ifølge Sky Sports klar med et bud på 172 millioner kroner.

Roy Keane præsenteres mandag
Ifølge Sky Sports bliver Roy Keane mandag præsenteret som ny assisterende manager i Nottingham Forest, hvor han skal arbejde sammen med Martin O'Neill. De to har senest arbejdet sammen på det irske landshold.

Will Grigg nærmer sig Sunderland
Ifølge Sky Sports-journalist Keith Downie er Sunderland meget tæt på at hente Will Grigg, som blev en kultfigur, da han var med Nordirland til EM for to og et halvt år siden - mest af alt på grund af en sang.

Mihajlovic afløser Pippo Inzaghi
Adskillige italienske aviser - heriblandt La Gazzetta dello Sport og Sky Sport Italia - melder Bologna tæt på en fyringa cheftræner Pippo Inzaghi efter en skrækkelig periode med nul sejre i 14 ligakampe. Serbiske Sinisa Mihajlovic er på vej ind som afløser.

Tjekke er tæt på OB-exit
Sport Fyn skriver mandag morgen, at den tjekkiske midtbanespiller Kamil Vacek har sagt farvel til holdkammeraterne i OB forud for et skifte til barndomsklubben Sigma Olomuc.

Artiklen fortsætter efter annoncen

PSG vil have Everton-senegaleser
Thomas Tuchel er desperat efter at få spillere til Paris Saint-Germain, og ifølge Sky Sports har franskmændene budt 185 millioner kroner på Evertons Idrissa Gueye. Mediet mener at vide, at senegaleseren er klar til at skifte, men at Everton ikke vil sælge.

Angriber kan være på vej væk fra Saints
Sky Sports skriver, at Southampton er klar til at lytte, hvis der kommer bud på angriber Charlie Austin. Aston Villa og Wolverhampton har allerede været sat i forbindelse med angriberen, som ikke har spillet meget efter Ralph Hasenhüttls indtog som manager.

Stuttgart vil have Schalke-spanier
Ifølge tyske Kicker vil Stuttgart gerne have en stærk sekser, og klubben har udset sig en låneaftale med Schalke 04-spanieren Omar Mascarell, som kun har spillet fire Bundesliga-kampe i denne sæson. En aftale vil formentlig inkludere en købsoption, skriver Kicker.

Læs lørdagens 'Transfertid' HER.

Sådan dækker vi transferrygter:
På bold.dk går vi meget op i, at vi ikke fylder vores læsere med røverhistorier, og derfor gør vi os umage, når vi vurderer og beslutter, hvilke transferrygter der skal ende som nyheder på bold.dk.

Vi skriver derfor kun historier, som, ifølge vores vurdering, er de mest troværdige - primært fra de allermest troværdige medier og journalister fra ind- og udland.

Vi vurderer fra gang til gang, hvorvidt historien kan være sand ud fra blandt andet rygtets detaljeringsgrad, og vi vil, i det omfang det er muligt, selv forsøge at få be- eller afkræftet rygtet.


Foto: Getty Images

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0