Til august runder angriberen Alessandro Matri 36 år, og efter en periode som klubløs siden sin ophævelse med Brescia i januar har han nu besluttet sig for at indstille karrieren.
Den tæller blandt andet 92 mål i 344 Serie A-kampe og ét mål i syv A-landskampe for Italien.
- Jeg har fået opfyldt mine drømme. Da jeg blev professionel, troede jeg aldrig på, at jeg ville få en karriere som denne, siger Matri til Sky Sport Italia og fortsætter:
- Jeg tog beslutningen, efter jeg så, hvordan det gik i sæsonen. Derudover manglede jeg lidt lysten. Det giver ikke mening at fortsætte, hvis jeg ikke kan bidrage med meget.
Matri spillede hele karrieren i Italien. Flest kampe fik han for Cagliari, men mest succes havde han i Juventus, hvor han var med til at vinde tre mesterskaber og en Coppa Italia-titel.
Han nåede også forbi Sassuolo, Lazio, Genoa, Milan og Fiorentina. I alt nåede Matri 127 mål i 496 kampe på tværs af alle klubber og turneringer.


Cagliari
Juventus
Sassuolo
Serie A






























