2022-04-13 20:23:53

Tre scoringer sikrede FCM-sejr i Randers

FC Midtjylland slog onsdag aften Randers med 3-1 i en chancerig kamp i 3F Superligaens mesterskabsspil.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 25. runde

FT

RAN

1 - 3

FCM

17'
01
Charles
Mål
45'
02
Henrik Dalsgaard
Mål
82'
03
Anders Dreyer
Mål
90'
13
Tosin Kehinde
Mål

Onsdag aften var selvtillidsramte FC Midtjylland på besøg hos Randers FC i 3F Superligaens mesterskabsspil.

For FCM var der livsvigtige point på spil. Bo Henriksens tropper gik ind til opgøret med et 0-1-nederlag mod FC København i bagagen, og hvis ikke drømmen om et dansk mesterskab skulle punkteres fuldstændig, var der onsdag ikke råd til pointtab. FCK's sejr betød, at FCM kom hele ni point bag københavnerne.

Randers gik heller ikke ind til kampen med den store selvtillid i bagagen, eftersom sidste runde bød på et ydmygende 0-3-nederlag mod AaB. Inden opgøret var hjemmeholdet fire point bag Brøndby, og derfor kunne Stephen Odey og co. sætte lidt pres på klubben fra Vestegnen.

I kampens indledning var det hjemmeholdet, der viste fine offensive takter, og allerede i det ottende minut forsøgte Stephen Odey sig, men kuglen fløj forbi fjerneste stolpe.

Få minutter senere viste FCM, at de også var mødt op til dagens kamp. Junior Brumado modtog en bold fra Gustav Isaksen, men brasilianerens svage afslutning blev ikke farlig.

FCM spillede sig ind i opgøret, og efter 15 minutter kom opgørets største og første rigtige chance, da Isaksen kom alene igennem, men Patrik Carlgren i Randers-målet var vågen og reddede med fødderne.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Tre scoringer sikrede FCM-sejr i Randers
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Nu var Randers advaret, og den advarsel tog hjemmeholdet nok ikke så seriøst, for få sekunder senere stod den 1-0 til udeholdet. Henrik Dalsgaard kom højst på et indkast og sendte kuglen videre til Charles, som stod helt rigtig placeret i feltet.

Helt umarkeret sparkede han FCM i front.

De efterfølgende minutter udnyttede udeholdet til at presse et rystet Randers-mandskab, og både Evander og Anders Drejer var tæt på at gøre det til 2-0, men den sidste skarphed manglede.

Nu var det FCM, der sad tungt på spillet, og hjemmeholdet, der havde svært ved at få et ben til jorden.

I det 24. minut gik Odey til jorden i feltet , men intet straffe.

Bedst som man troede, at FCM skulle gå til pause med en føring på et enkelt mål, dukkede Dalsgaard op i feltet. På mærkværdigvis flugtede FCM-anføreren bolden forbi Carlgren. Lidt heldigt, men scoringstavlen viste 2-0.

Randers kom rigtig godt ud til anden halvleg, og allerede efter få sekunder var Odey tæt på at reducere, men David Ousted i FCM-målet viftede angriberens hovedstødsforsøg ud til hjørne.

Nu var det Randers, der tvang FCM tilbage på egen banehalvdel, og det var også udeholdet, der vandt de fleste dueller centralt på banen.

I 64. minut fik Odey endnu en chance for at komme på tavlen, men en storspillende Ousted afværgede igen.

Kun et minut senere brændte Isaksen en kæmpe mulighed, som nok havde lukket opgøret, men hovedstødet sad lige på Randers-målmanden.

Med ti minutter igen fik Kehinde muligheden for at score til 1-2, men offensivspilleren missede muligheden fra få meter.

Otte minutter igen scorede Drejer til 3-0 efter flot forarbejde fra Evander, som driblede forbi et par mand og serverede kuglen for fødderne af Drejer. 

I slutminutterne forsøgte Randers ihærdigt at komme tilbage i opgøret, og det lykkedes dog også at komme på 1-3 efter en smuk scoring fra Kehinde, som bragede bolden øverst i venstre hjørne.

 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 25. runde

FT

RAN

1 - 3

FCM

17'
01
Charles
Mål
45'
02
Henrik Dalsgaard
Mål
82'
03
Anders Dreyer
Mål
90'
13
Tosin Kehinde
Mål
Annonce

54 kommentarer

Se kommentarer
Annonce