Følelserne sidder uden på tøjet, når Trent Alexander-Arnold vender tilbage til Anfield.
Den lokaledreng fra Liverpool forlod sin barndomsklub i sommer til fordel for den spanske kongeklub Real Madrid.
Den 27-årige englænder var ikke den mest populære mand i byen, da han skiftede fra Liverpool for en beskeden sum en måned før hans kontraktudløb.
Tirsdag aften vender Alexander-Arnold tilbage til sin gamle hjemmebane i en Real Madrid-trøje. Højrebacken må dog indlede opgøret på bænken.
Tidligere tirsdag har der floreret billeder af Alexander-Arnolds vægmaleri, som er blevet vandaliseret op til aftenens opgør. Det tyder altså ikke på, at der venter en varm velkomst på Anfield for den lokale knægt.
Fede Valverde varetager opgaven på højreback, mens stjernerne Vinicius Junior, Kylian Mbappé og Jude Bellingham også alle starter.
Artiklen fortsætter efter billedet

For Liverpool starter Florian Wirtz i stedet for Cody Gakpo. Ellers er startopstillingen den samme som i weekenden, hvor Merseyside-klubben brød en dårlig stime i Premier League og slog Aston Villa 2-0.
Se begge mandskaber herunder.
The Reds to take on Real Madrid 👊🔴 #UCL
— Liverpool FC (@LFC) November 4, 2025
📋✅ ¡Nuestro XI inicial! 🆚 @LFC pic.twitter.com/jtvuKMR8xZ
— Real Madrid C.F. (@realmadrid) November 4, 2025

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
Liverpool
Real Madrid
Champions League





























