FA 2000 er netop rykket op i CampoBet 2. division, men alt er tilsyneladende ikke fryd og gammen.
På trods af cheftræner Semere Haile har været med til at sikre oprykningen to runder før tid, så tager han ikke turen med op.
Ifølge Bolds oplysninger er den 35-årige cheftræner nemlig blevet opsagt i FA 2000.
Beslutningen sker et år efter, at klubben valgte at forlænge aftalen med Semere Haile.
Dengang vakte den nye aftale stor begejstring hos klubbens formand, Tommy Burmeister Madsen.
- Det er med tilfredshed, at det er lykkes at forlænge aftalen med Semere. Efter en haltende start på sæsonen, er der nu den struktur og spillemæssig kvalitet, som vi ønsker.
- Desuden flugter det med klubbens værdier, at vi kan fastholde samarbejdet med en af klubbens egne trænere, da Semere begyndte i FA 2000 ved at stå i spidsen for vores U19 hold.
- Ydermere skaber forlængelsen, en afgørende kontinuitet i bestræbelserne på, at vende tilbage til 2. division.
Et år senere lykkedes det altså Semere Haile at sikre FA 2000 oprykningen til 2. division, men det bliver altså ikke med ham ved roret.
Bold forsøger at få en kommentar fra klubbens formand, Tommy Burmeister Madsen.


FA 2000
CampoBet 3. division




































