Det så ikke helt godt ud, da Valdemar Lund måtte udgå af onsdagens kamp mod FC Nordsjælland.
Midt i første halvleg gik Valdemar Lund i græsset, og han tog sig med det samme til knæet.
Efter lægestaben kom på banen, stod det hurtigt klart, at Valdemar Lund ikke kunne fortsætte kampen.
Jacob Neestrup fortæller efter onsdagens nederlag, at han forventer at se Valdemar Lund i aktion i søndagens kamp mod Brøndby.
- Jeg har ingen status på Valdemar Lund.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg regner ikke med, at det er noget, der holder ham ude af søndagens kamp, fortæller Jacob Neestrup.
Lerager pillet ud for at spare kræfter
Går man og er nervøs for, at Lukas Lerager også er skadet, fordi han blev pillet af banen, så kan man åndet lettet op.
Jacob Neestrup fortæller, at Lerager blev pillet ud af taktiske årsager og for at spare kræfter.
- Lukas Lerager blev taget ud af taktiske årsager. Også i forhold til det kampprogram der venter, og det må I gerne slå ned på, men det var vurderingen.
- Jeg vil helst ikke brænde krudtet af i forhold til det vigtige program, og det synes jeg egentlig, at vi lykkedes med. Det er i hvert fald ikke derfor, vi tabte i dag, fortæller Jacob Neestrup.
FC København møder Brøndby søndag klokken 16.



FC København
Oddset Pokalen






































