Optøjer i forbindelse med en udekamp mod Aston Villa sidste år har kostet dyrt for polske Legia Warszawa.
Hovedstadsklubben blev frataget retten til at have medrejsende fans under sine næste fem opgør i UEFA-regi, og da karantænen endnu ikke er udløbet, gælder det også torsdagens kamp i Brøndby.
Det er der dog en række tilhængere af den polske klub, som ikke tager så tungt.
Brøndby Stadions udebaneafsnit er nemlig ganske godt besøgt af en gruppering, som har medbragt et 'Ultras Legia'-banner.
Da Legia i den forrige runde spillede mod Caernarfon fra Wales, var et trecifret antal Legia-fans taget afsted. Opgøret skulle dog være forløbet ganske roligt.
Artiklen fortsætter efter billedet


Bold har tidligere på dagen været i kontakt med Vestegnens Politi, som melder, at der ikke er foretaget nogen anholdelser i forbindelse med aftenens kamp.
Du kan følge opgøret live i tekst her. Returkampen i Warszawa kan ses live her på siden med Bold+.
Opdatering: Brøndby har siden artiklens udgivelse oplyst til Viaplay, at man har fundet Legia-fans rundt omkring på stadion og valgt at samle dem ét sted fremfor at smide dem ud.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
Legia Warszawa
ECL-kval




























