


OB fik deres revanche.
Det gjorde de søndag aften, da de slog Vejle med 3-0, efter at seneste indbyrdes opgør endte 4-0 til vejlegenserne. Pendulerne er vendt, og imens fynboerne ser fremad, så er der ikke meget at se frem til, hvis man holder med Vejle.
Efter kampen mødte Vejles forsvarsspiller Stefan Velkov Bold og resten af den skrevne presse for at sætte ord på endnu et smertefuldt nederlag.
- Det var en fortjent sejr til dem.
- Sådan som vi slog dem i august, gjorde de nu det samme mod os.
- Vi viste mod, men det var desværre ikke nok.
Artiklen fortsætter efter billedet

Selvom Vejle i skrivende stund figurerer på en foreløbig sidsteplads, så er Velkov stadig håbefuld for klubben, som han har repræsenteret siden 2022.
- Jeg tror absolut på, at vi kan redde os. Det er ikke vigtigt, hvor vi er placeret nu, det er vigtigt, hvor vi ender.
- Vi har stadig 15-16 kampe til slutningen af sæsonen, så alt kan lade sig gøre.
- Jeg ser ikke på stillingen, det giver mig intet. Det er vigtigst, hvordan vi slutter i sidste ende, og som vi ved, er intet afgjort endnu.
Afslutningsvist fortalte Velkov, at han håber på, Vejle viser mere mod i fremtidige kampe, for så skal pointene nok komme.
Vejle har i øjeblikket ni point op til Silkeborg, der er placeret lige over stregen. For tredje sæson i streg ser det ud til, at vejlegenserne skal ud i en umulig overlevelsesopgave.
Den opgave fortsætter næste gang mod Brøndby d. 8. december.

VM Morgenbriefing: Argentina videre - men Kap Verde stjal showet
Hattrick | Afsnit 135Argentina er klar til ottendedelsfinalen - men de forsvarende verdensmestre måtte helt ud i forlænget spilletid, før de fik bugt med VM's helt store eventyr fra Kap Verde.
Læs mere
Vejle Boldklub
3F Superliga






































