Igor Tudor starter hårdt ud i sit nye job som Tottenham-træner.
Søndag aften skal kroaten føre sit mandskab ud til kamp, hvor lokalrivalerne fra Arsenal venter.
På pressemødet forud for kampen havde de lokale journalister dog et spørgsmål, der skulle opklaret først.
Spiller Tottenham også i Premier League næste sæson?
- 100 procent, lød det kontante svar fra Igor Tudor, der også blev spurgt ind til, om han har nydt sin første tid i klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har ikke nydt det, for jeg er her ikke for at nyde. Jeg er her for at arbejde.
- Det er et privilegium at være her, og der er meget arbejde, som skal laves, siger Tudor ifølge Football London.
Spurs indtager 16. pladsen i Premier League. Der er fem point ned til West Ham på den forkerte side af stregen.
Igor Tudor er blevet ansat på en kontrakt, der løber sæsonen ud. Han erstatter Thomas Frank, der blev fyret tidligere i februar.
Der er kampstart søndag mellem Arsenal og Tottenham klokken 17:30.

Superligaens tv-produktion bløder millioner
Hattrick | Afsnit 14842 millioner kroner. Så stort et underskud er Matchday Production, der står bag tv-produktionen af Superligaen, kommet ud med. Men hvor alvorligt er det egentlig - og er der grund til bekymring?
Læs mere
Tottenham
Premier League


































