





- Absolut ingenting. Jeg bruger ikke tid på andre klubber.
Talen var klar fra Mike Tullberg, da han efter 4-1-sejren over OB foreholdt sig til, om AGF's pointtab i Fredericia var en motivationsfaktor forud for FC Midtjyllands opgør på Fyn.
- Vi ved godt, at hvis vi vinder vores kampe, kommer vi til at stå der, vi gerne vil stå, og vi er ikke så langt fremme, at vi behøver at skæve til andre.
Kun to point skiller nu AGF og FCM og på henholdsvis første- og andenpladsen, mens Brøndby allerede er distanceret på tredjepladsen.
Helt uden for det fine selskab befinder FC København sig med to runder tilbage af grundspillet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Jacob Neestrups tropper løb lørdag ind i det fjerde nederlag på stribe i Superligaen og ligger på en øjeblikkelig syvendeplads, efter at Viborg søndag slog Brøndby.
Sønderjyske kan mandag spille sig fire point foran løverne.
Og selvom Tullberg stædigt holdt fast i sit princip om kun at tale FC Midtjylland, var cheftræneren ikke for fin til at sætte ord på FCK's situation, der trods alt er ekstraordinær.
Hvad tænker du så om, at der er en reel chance for, at FC København kan misse top seks?
- Jeg er træner for FC Midtjylland, derfor vil jeg gerne svare på spørgsmål om FC Midtjylland.
- Men jeg kan da sige så meget, at jeg håber, FCK er en del af top seks, for det pynter dansk fodbold.
- Det vil være ærgerligt, hvis ikke de er der, lød det fra Tullberg.
I 22. spillerunde, hvor alle seks kampe afvikles samtidig, får FC København besøg af Randers.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
FC Midtjylland
OB
3F Superliga

























