




Det så spøjst ud, da Mike Tullberg søndag tog bolden fra Dario Osorio.
Chileneren skulle til at tage et indkast, men FC Midtjylland-cheftræneren ville ikke have den nye nedtælling på fem sekunder til at gå i gang.
Derfor slog Tullberg bolden ud af Osorios hænder, og det kostede en advarsel.
- Der er jo de her nye regler om fem sekunder, så jeg ville gerne have, at Dario (Osorio, red.) ikke tog bolden i hænderne, så dommeren kunne begynde at tælle ned.
- Så jeg ville have den hen til en anden spiller, men om det skal være gult eller ej, ved jeg simpelthen ikke. Lad os sige, at sådan et gult kort har jeg heller aldrig prøvet at få, men der er nye regler, lød det fra Mike Tullberg til TV 2 Sport X efter 3-2-kampen mod Sønderjyske.
Der er dog ikke nogen fast regel for, hvornår nedtælling på de fem sekunder skal begynde. Derfor kunne dommeren altså godt have valgt at starte nedtællingen, før Dario Osorio tog bolden i hænderne.
Artiklen fortsætter efter billedet

Sådan lyder det fra Thomas Grønnemark, som er indkastspecialist og har arbejdet for klubber som Liverpool og Arsenal.
- Nedtællingen på 5 sekunder er i min optik god. Det er dog subjektivt, hvornår nedtællingen skal startes. Det ville jo være meget presset, hvis den startede, så snart bolden er ude over linjen.
- I VM-åbningskampen kom den nærmest med det samme. Og der er det måske bedre, at dommeren lige skønner, hvornår det skal starte, så man også har tid til at hente bolden og orientere sig
- Det er meget subjektivt, for det står ingen steder i reglen, at nedtællingen startes, når bolden er i hånden. Den skal startes, når dommeren vurderer, at det har taget for lang tid.
- Hvis det var tilfældet, kunne man jo bare trække tiden, som man vil, og så samle bolden op, når man er klar.
- Dommeren kan også godt starte nedtællingen, hvis der ikke er nogen fra det angribende hold, der ikke gider at hente bolden, men det fortolkes nok lidt forskelligt af dommerne, siger Thomas Grønnemark til Bold.
Du kan læse mere om, hvilke regler Superligaen har indført, og hvilke de har sprunget over på, her.

Er FCK utroværdige?
Hattrick | Afsnit 160FC København ligner ikke et hold i balance, og det er heller ingen hemmelighed, at fansene og Bo Svensson efterspørger nye spillere. Spørgsmålet er, om de er utroværdige? Vi kommer også med en opdatering på Jacob Bruun Larsen.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga



































