




Det blev en hæsblæsende første kamp i denne 3F Superliga-sæson for FC Midtjylland, som hev en 3-2-sejr hjem mod Sønderjyske Fodbold.
Til sidst satte Sønderjyske pres på midtjyderne, og derfor måtte alle kneb tages i brug for at krige sejren hjem.
Dem tog cheftræner, Mike Tullberg, del i, da han tog bolden fra Dario Osorio, der skulle til at tage et indkast.
Det resulterede i et gult kort, som FCM-træneren satte ord på efter opgøret.
Artiklen fortsætter efter billedet

Her pegede han blandt andet på, at man må tænke anderledes med de nye regler for indkast, hvor man maksimalt må bruge fem sekunder, når man har taget bolden i hænderne.
- Der er jo de her nye regler om fem sekunder, så jeg ville gerne have, at Dario (Osorio, red.) ikke tog bolden i hænderne, så dommeren kunne begynde at tælle ned. Så jeg ville have den hen til en anden spiller, men om det skal være gult eller ej, ved jeg simpelthen ikke. Lad os sige, at sådan et gult kort har jeg heller aldrig prøvet at få, men der er nye regler, siger Mike Tullberg til TV 2 Sport X.
FCM-træneren forklarer desuden, at ellers holdt sig så rolig som mulig over 90 minutter.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga





































