




AGF nedlagde søndag Brøndby og slukkede de blå-gules gulddrøm, og det var ekstremt dramatisk - også efter slutfløjt.
Kort efter AGF's 3-2-sejr var i hus, kom AGF-træner Uwe Rösler i fokus.
Tyskeren knyttede sine to næver op foran sit ansigt og jublede ud mod Brøndby-fansene. Det provokerede tydeligvis Brøndby-bænken.
Efter ham kom en rasende Brøndby-keeper Thomas Mikkelsen stormende, der råbte et par ord, hvorefter der opstod tumult. Det resulterede i, at der blev revet i kraver og råbt højt, blandt andet fra AGF's performance coach, Phil Mansfield.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det fortæller Bolds udsendte reporter, der så optrinnet fra forreste række.
I denne sæson har der været lidt løbende mundhuggeri mellem Uwe Rösler og Brøndby-træner Jesper Sørensen, og søndag kom temperamenterne altså også i kog mellem de to klubber.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


AGF
Brøndby IF
3F Superliga



































