




Et forsøg på at sige noget sjovt gik onsdag aften fuldkommen galt for fodboldeksperten German Burgos.
I Movistars optakt til Champions League-kampen mellem PSG og Barcelona knyttede han en kommentar til Lamine Yamal, da kameraerne havde fokus på den unge komet.
- Han skal være forsigtig. Hvis tingene ikke går godt, kommer han til at arbejde ved et lyskryds, udtalte Burgos med en højlydt latter.
Kommentaren fik fatale konsekvenser for Movistar. Efter slutfløjt i Paris oplevede TV-stationen et kontant boykot fra både Barcelona og PSG, der var stærkt utilfredse med Burgos' udtalelse.
Klubberne anså den for at være 'racistisk og diskriminerende,' lød det angiveligt.
Artiklen fortsætter efter billedet

I kølvandet på skandalen har Movistar valgt at fyre German Burgos med følgende forklaring.
- Movistar Plus+ fordømmer enhver form for diskrimination og vil ikke tillade denne type kommentar fra nogen af ansatte eller samarbejdspartnere, der er knyttet til platformen.
54-årige German Burgos var målmand for Ferro, River Plate, Mallorca og Atletico Madrid i sin aktive fodboldkarriere.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
PSG
Barcelona
Champions League

























