Premier League -TV3 Sport dropper udskældt Mads Timm
2019-08-19 17:00:02
Foto: Getty Images

TV3 Sport dropper udskældt Mads Timm

Mads Timm er færdig som Premier League-ekspert på TV3 Sport og Xee.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det gik ikke stille for sig, da den tidligere Manchester United-spiller Mads Timm debuterede som Premier League-ekspert til sæsonens første runde, der blandt andet bød på braget mellem hans gamle klub og Chelsea på tv-kanalen Xee.

Mange seere reagerede med stor utilfredshed på sociale medier over eksperten, og nu har NENT, som blandt andet ejer TV3 Sport og samtidig står for Premier League-produktionen på Xee, valgt at stoppe samarbejdet med Mads Timm.

Det bekræfter sportschef hos TV3 Sport, Kim Mikkelsen, overfor bold.dk.

- Jeg kan bekræfte, at Mads Timm ikke skal lave flere opgaver hos os. Vi må erkende, at det ikke var et perfekt match mellem Mads og TV3 Sport, og derfor har vi i god ro og orden aftalt med Mads, at han ikke laver flere opgaver for os, siger Kim Mikkelsen til bold.dk.

Sportschefen ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.

Mads Timm stoppede karrieren for 10 år siden i en alder af blot 24 år, og udover Manchester United nåede han også at spille for blandt andet OB og Lyngby.

bold.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Mads Timm.

Annonce

71 kommentarer

Se kommentarer
Annonce