Han er delt topscorer i U19 Ligaen, og i sidste sæson bragede han 31 mål ind i U17 Ligaen.
Brøndbys Jacob Ambæk er en notorisk målscorer, og derfor hører han til blandt Danmarks største talenter.
Stortalentet kunne faktisk være endt i FC København, som tidligere har vist stor interesse for angriberen.
Løverne fik dog en kold skulder, og så sent som i sommer forlængede Ambæk aftalen med Brøndby.
- Jeg er glad for at være i Brøndby, jeg er glad for miljøet og klubben. Der er lagt en god plan for mig, så det var det, jeg gerne ville.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Brøndby lå bedre til mig. Det var sådan set bare en fornemmelse, at jeg skulle være i Brøndby. De har lagt en god plan, så der venter forhåbentlig en masse gode år.
Ambæk er vokset op i en rigtig Brøndby-familie, hvor forældrene har støttet de blågule fra Vestegnen. Det spillede ind på valget mellem de to rivaler.
- Det havde måske en lille indflydelse, ja. Som lille havde jeg ikke selv den store holdning til dansk fodbold, men ja, der var meget Brøndby i min familie.
Den store succes på U17-holdet får dog ikke den brandvarme angriber til at blive overivrig i forhold til at skulle spille førsteholdsfodbold.
Den tid skal nok komme, lyder det videre.
- Jeg vil jo gerne sige hurtigst muligt, men det skal heller ikke gå for hurtigt, for så kan det vise sig at blive for tidligt. Vi skal tage det i det rette tempo og ikke stresse for meget. Det kommer, når det kommer.
I den nuværende Brøndby-trup er der allerede en række spillere, der kan bruges til inspiration.
- Det er klart, der er flere Masterclass-spillere, som er gode forbilleder. Det kan være Clement Bischoff, Noah Nartey og Mathias Kvistgaarden, som har vist, at det er muligt at komme op og sætte et aftryk på holdet.
- Jeg har ikke snakket så meget med dem endnu, men de ved, hvad der skal til, så måske skal jeg have lidt snakke med dem, så de kan lære fra sig, udtaler Jacob Ambæk til Bold.
Angriberen er aktuelt udtaget til det danske U17-landshold, hvor han onsdag eftermiddag sparker gang i kvalifikationen til EM, når Danmark møder Luxembourg.
Der er kampstart klokken 16.00 i Kolding, og der vil være fri entre.
Jacob Ambæk er med på Bolds liste over de 25 største talenter i dansk fodbold. Du finder listen her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Brøndby IF
3F Superliga







































