2025-03-20 15:54:04

U21-comeback blev spoleret til sidst

Det danske U21-landshold var tæt på at stjæle det hele, da de vendte 0-2 til 3-2, men Polen fik udlignet til sidst, hvorfor testkampen endte 3-3.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskabskampe U21 - 1. runde

FT

DAN

3 - 3

POL

15'
01
Kacper Kozlowski
Mål på straffe
56'
02
Arkadiusz Pyrka
Mål
64'
12
Thomas Jørgensen
Mål
69'
22
Luca Kjerrumgaard
Mål
86'
32
Mads Kristian Hansen
Mål
87'
33
Ariel Mosor
Mål

U21-landsholdet testede formen forud for sommerens EM-slutrunde, da de mødte Polen i en træningskamp.

Og det blev bestemt ikke en mindeværdig oplevelse for Anton Gaaei på højrebacken.

Et lille kvarter inde i kampen begik han et unødvendigt straffespark, som Polen stensikkert udnyttede.

Og midt i første halvleg blev det straks værre for Gaaei. Efter en duel blev Ajax-backen liggende i græsset, hvorefter han modtog behandling.

Det lignede umiddelbart, at han havde store smerter i venstre arm, og smerterne var så intense, at han måtte lade sig udskifte.

Artiklen fortsætter efter billedet

Venskabskampe U21 -U21-comeback blev spoleret til sidst
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Generelt var der ikke meget at juble over for de unge danskere i første halvleg, men det blev der lavet om på i anden halvleg.

Først blev det dog lidt værre, da Arkadiusz Pyrka trak ind fra venstre og resolut sparkede bolden i mål.

På fem flotte minutter fik de danske U21-spillere bragt balance i regnskabet og udlignede fra 0-2 til 2-2.

Først udnyttede Thomas Jørgensen, at den polske keeper var kommet på afveje. Viborg-spilleren lagde den flot over keeper fra lang afstand og direkte i mål.

Få øjeblikke bankede Luca Kjerrumgaard bolden i mål, da han tog et enkelt træk inde i feltet og udplacerede den polske keeper.

Danskerne var dog langt fra færdige.

Fem minutter før tid kom Mads Hansen først på et indlæg og gjorde det til 3-2.

Dermed så det ud til, at Danmark havde fuldført et flot comeback, men de polske spillere havde andre planer.

To minutter efter den danske scoring udlignede Polen til slutresultatet 3-3.

Der venter en ny testkamp for Danmark, når de om fire dage møder Italien. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskabskampe U21 - 1. runde

FT

DAN

3 - 3

POL

15'
01
Kacper Kozlowski
Mål på straffe
56'
02
Arkadiusz Pyrka
Mål
64'
12
Thomas Jørgensen
Mål
69'
22
Luca Kjerrumgaard
Mål
86'
32
Mads Kristian Hansen
Mål
87'
33
Ariel Mosor
Mål
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce