2025-03-05 06:00:00

U21-landstræner følger Chido: Danmark vælter sig i offensivspillere

U21-landstræner Steffen Højer fortæller til Bold, at han følger Chido Obi-Martin fra Manchester United tæt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - første ottendedelsfinale

FT

SOC

1 - 1

MUN

Chido Obi-Martin er som bare 17-årig blevet en del af førsteholdet i Manchester United. 

Den unge dansker har allerede noteret sig for tre indhop på Ruben Amorims mandskab. I weekenden var han endda uhyre tæt på at blive matchvinder mod Fulham. 

Det er naturligvis ikke gået U21-landstræner Steffen Højers næse forbi. 

Det fortæller han til Bold. 

- Jeg tænker, at vi alle følger med i Chidos udvikling. Hvis ikke jeg holdt øje med en spiller som ham, ville jeg ikke være dygtig nok til mit arbejde. 

Artiklen fortsætter efter billedet

International -U21-landstræner følger Chido: Danmark vælter sig i offensivspillere
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

- Der har været skreget på angribere i en periode. Jeg synes, at vi for tiden vælter os i dygtige offensivspillere. Mange af dem er meget spændende, og Chido er afgjort en af dem.

- Det er ikke ret tit, at man ser en 17-årig spiller, der løber ind på Old Trafford, så vi er naturligvis meget opmærksomme på ham, siger Steffen Højer. 

Om den unge United-dansker er klar til at komme med på U21-landsholdet, er ikke så lige til ifølge Højer. 

- Hvornår det er det rigtige tidspunkt for Chido at komme med på U21, og hvilket landshold han skal spille på, det er en vurdering, som vi laver løbende. 

- Han var med U18-landsholdet sidst, men han har så også fået førsteholdsdebut for Manchester United siden. Det trækker trods alt op, afslutter Højer med et stort smil. 

Chido har fire kampe og to scoringer for Danmarks U18-landshold på cv'et.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - første ottendedelsfinale

FT

SOC

1 - 1

MUN

Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer
Annonce