2026-08-01 15:35:32

Udinese klar til at lytte på TK-tilbud

Udinese vil gerne beholde Thomas Kristensen, men er også klar til at lytte på tilbud, fortæller klubbens tekniske direktør. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

UDI

3 - 3

MAI

Thomas Kristensen har efterhånden udviklet sig til lidt af en profil i Udinese. 

Flere gode præstationer har således resulteret i interesse fra både AC Milan og flere Premier League-klubber, har Tuttomercatoweb tidligere skrevet.

Planen er dog, at han skal blive i Serie A-klubben, slår klubbens tekniske direktør, Gianluca Nani, fast i et interview med Sky Sports Italia.

Hvis der tikker et stort tilbud, er italienerne dog klar til at lytte.

- Han er blandt andet en af de spillere, som vi har fået forespørgsler på. Jeg er ikke bange for, at der bliver spurgt på vores spillere, men snarere hvis der ikke bliver spurgt på dem. 

- Gennem vores grundige talentarbejde henter vi spillere, som ikke er kendt for den brede offentlighed, men det ændrer sig. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Udinese klar til at lytte på TK-tilbud
Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix

- Nogle af vores spillere - heriblandt Kristensen - når til et punkt, hvor det er helt fair, hvis de skal afsted. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de skal det. 

- Lige nu er der mere end ét hold, der gerne vil have ham, men vi vil gerne beholde ham, og det har vi allerede fortalt til ham. 

- Hvis vi ender med at få det rigtige tilbud, og han siger til os, at han gerne vil skifte, kigger vi på mulighederne derfra, lyder der fra Udinese-bossen.

Tuttomercatoweb har tidligere meldt om en pris på 190 millioner kroner for den 24-årige danske forsvarsspiller.

Siden skiftet fra AGF i sommeren 2023 har Thomas Kristensen spillet 81 kampe for Udinese med fire mål og et enkelt oplæg til følge.

Han har kontrakt med Serie A-klubben frem til sommeren 2028.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

UDI

3 - 3

MAI

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce