2023-03-22 13:25:15

Udlandet har gavnet Højlund: Kunne også have gjort det i FCK

Rasmus Højlund er ikke i tvivl om, at han har haft godt af at komme til udlandet, men angriberen føler sig også overbevist om, at han kunne være slået igennem i FCK.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

FCK

1 - 1

BRA

Hvis man i FC København har været en anelse splittet over at se Rasmus Højlunds vilde udvikling, er det forståeligt nok.

Det er naturligvis særdeles positivt, at et af klubbens talenter på den måde har lavet kometkarriere og nu spiller for Atalanta og på landsholdet, men FCK må også ærgre sig over, at man ikke selv fik forløst potentialet.

FCK solgte Højlund til Sturm Graz for i omegnen af 20 millioner kroner, men blot et halvt år senere blev han købt af Atalanta for hele 125 millioner kroner.

Personligt er Højlund glad for sin karrierevej, men han er også sikker på, at det kunne være blevet til et gennembrud i FCK.

- Jeg har haft godt af at komme ud og er blevet en bedre fodboldspiller, men på den anden side kunne man også have gjort det i FCK. 

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Udlandet har gavnet Højlund: Kunne også have gjort det i FCK
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Det mente jeg jo personligt, at det godt kunne lade sig gøre, men der blev taget den beslutning, og jeg er rigtig glad for, at den blev taget, for jeg er der, hvor jeg er i dag, siger Højlund.

Tror du, du kunne være nået lige så langt ved at blive i FCK?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er der jo ikke nogen, der ved, men jeg havde da håbet på mit gennembrud i FC København. Det vil jeg da ikke lyve om, men samtidig er jeg også meget stolt og glad for den karrierevej, jeg har haft. 

- Der er ikke nogen hard feelings eller noget som helst. Jeg håber det bedste for FCK, og jeg tror også, at de håber det bedste for mig, siger Højlund.

Rasmus Højlund nåede 32 førsteholdskampe og fem mål for FC København.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

FCK

1 - 1

BRA

6 kommentarer

Skriv kommentar
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce