2021-10-06 21:17:00

Udlejet FCM'er: Fed tillid fra træner og klub

Nicolas Madsen får masser af spilletid under sit lejeophold hos Heerenveen i Æresdivisionen, og han nyder den tillid, han er blevet vist.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På transfervinduets sidste åbningsdag blev FC Midtjyllands unge midtbanespiller Nicolas Madsen udlejet til Æresdivision-klubben Heerenveen.

Her har den 21-årige FCM'er fået masser af spilletid med fuld tid i fire af fem optrædener, og han nyder i den grad tilliden, han mærker.

Det fortæller han til FCM.dk.

- Det er meget teknisk og dynamisk fodbold med en masse spil langs jorden. Det passer mig rigtigt godt, og jeg har en stor rolle i opbygningsspillet, hvor vi gerne vil spille god fodbold i alle kampe, siger han og fortsætter:

- Jeg skal tage en masse ansvar og dominere midtbanen sammen med min makker. Jeg spiller ved siden af en utrolig dygtig spiller i Joey Veerman. Vi passer godt sammen og har allerede fundet hinanden meget godt.

- Det er fedt at få en masse spilletid og tillid fra træneren og klubben i det hele taget.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Udlejet FCM'er: Fed tillid fra træner og klub
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Han føler, at han har taget det rigtige valg ved at skifte til Heerenveen på en lejeaftale.

- Jeg skulle have noget fast og kontinuerlig spilletid hver weekend for at blive ved med at udvikle mig som fodboldspiller, så derfor var det det rigtige for mig at tage til Heerenveen. Den hollandske liga passer mig rigtigt godt, og jeg føler, at det er det bedste sted at udvikle mine spidskompetencer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Madsen spillede for nylig 90 minutter mod storklubben Feyenoord på udebane, og det var en oplevelse, der har sat sig fast.

- Det kan godt være, at kun to tredjedele af stadion var fyldt op, men det er alligevel en af de vildeste oplevelser, jeg har haft som fodboldspiller rent stemningsmæssigt.

- Fansene er meget passionerede hernede, og det er fedt at opleve. Man kan mærke, at der er en stor kærlighed til fodbold og til klubben, når man går rundt i byen. Der er tryk på til både hjemme- og udekampe. Det er super fedt.

Madsen er udlejet frem til næste sommer, hvor han umiddelbart vender tilbage til FCM. Her har han kontrakt til sommeren 2024.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0