Premier League -Udlejet Kasper L: Alt foregår på russisk
2015-05-06 20:53:25
Foto: Jan Christensen / Getty Images

Udlejet Kasper L: Alt foregår på russisk

Kasper Larsen er på trods af en knæskade faldet godt til i Astana, men erkender, at det rent sproglige har krævet tilvænning, da alt foregår på russisk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det vakte opsigt, da Kasper Larsen i februar tog turen fra OB til kasakhstanske FC Astana på en lejeaftale.

Her har den danske forsvarsspiller nu været i tre måneder, men det er endnu ikke blevet til spilletid for danskeren. Det har sproglige barrierer og senere en knæskade sat en stopper for.

- Træneren fortalte mig, at det var normalt, at spillerne lige skulle falde til i starten, for det er et meget anderledes land at falde til i. Det hele foregår på russisk og mine holdkammerater snakker også russisk. Det er også en anden måde at spille på, så de første par kampe spillede jeg ikke. Lige da jeg skulle til at spille, kom skaden så.

- Jeg vred om på mit knæ og var ude i noget tid. Senere viste en scanning, at der var et problem med menisken. Jeg fik lov til at tage til Danmark og få det lavet, og det er så her, jeg er nu, siger Larsen til bold.dk.

Larsen er dog fortrøstningsfuld i forhold til et snarligt comeback.

- Jeg regner med måske allerede at være tilbage om to-tre ugers tid. Det kunne være værre.

Det russiske sprog i starten var en hindring for OB-lejesvenden, men den danske midtstopper er begyndt at komme efter det.

- Jeg har lært lidt russisk, specielt til brug på banen. Så det kommer okay hurtigt. Fodbold har også sit eget sprog, kan man populært sagt sige.

- Trænerteamet er fra Bulgarien. Kommandosproget er russisk, men hvis der er et par stykker, der ikke kan russisk, kommer træneren også og hjælper, for han kan engelsk, forklarer Larsen.

FC Astana ligger på tredjepladsen i Kasakhstan efter ti runder.

bold@bold.dk

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce