
Barcelona hentede søndag en vigtig sejr på 1-0 ude mod Mallorca, da Luuk de Jong var på pletten i slutningen af første halvleg.
Den 31-årige hollænder har ikke ligefrem væltet sig i mål, siden han kom til Barcelona fra Sevilla i sommer, så han var glad for at blive afgørende mod Mallorca.
Luuk de Jong, som står noteret for to mål i 13 kampe for Barca, sætter dog altid holdet først, fortæller han efter kampen.
- Som angriber er man altid nødt til at score mål og levere for holdet. Jeg arbejder altid hårdt, og for mig er holdet altid over alle spillere – selv over mig. Det er lige meget, hvem der scorer, men en angriber skal i sidste ende score mål, og jeg er glad for, at jeg scorede her og kunne være vigtig for, at vi vandt kampen 1-0.
- Desværre gik saksesparket ikke ind, for jeg tror, det ville have været et af mine bedste mål i karrieren, siger Luuk de Jong med et smil i et interview på Barcelonas Twitter-profil.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hollænderen glæder sig generelt over sejren og fremhæver Marc-André ter Stegens flotte redning til sidst.
- Det betyder en masse. Det er en svær tid i øjeblikket, og vi havde en hård første halvdel af sæsonen. Så vil man gerne starte godt i anden halvdel og i det nye år, og jeg vil rose alle på holdet.
- Vi arbejdede og kæmpede hårdt, og specielt Marc lavede en vidunderlig redning til sidst, der var så vigtig. At vi vandt her er et godt skridt i starten af den nye sæson, siger Luuk de Jong.
Barcelona har 31 point for 19 kampe og er på femtepladsen i La Liga med et enkelt point op til Atletico Madrid.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Barcelona
La Liga


































