

Han er ikke verdensfodboldens mest populære mand denne mandag morgen.
Pape Thiaw ledte søndag Senegal til sin anden African Cup of Nations-titel på fem år, men hans adfærd i finalen har vakt enorm vrede verden over.
Den 44-årige landstræner valgte således - i frustration over et underkendt mål efterfulgt af et straffespark til Brahim Diaz dybt inde i tillægstiden - at trække sine spillere af grønsværen.
Efter et langt spilstop fik nationens store stjerne Sadio Mané sammen med målmand Edouard Mendy gennet landsmændene tilbage på banen, hvor Diaz brændte fra pletten og kampen gik i forlænget spilletid.
Her vandt senegaleserne med 1-0 på et mål af Pape Gueye i det 94. minut.
Efter kampen erkendte Pape Thiaw, at hans holds beslutning om at udvandre ikke ligefrem havde været beundringsværdig.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi var ikke enige, sagde han til beIN Sports og fortsatte:
- Jeg vil ikke gennemgå alle episoderne. Jeg undskylder på fodboldens vegne.
- Efter at have tænkt over det fik jeg dem til at komme tilbage – man kan reagere i kampens hede. Vi accepterer dommerens fejl.
- Vi burde ikke have gjort det, men det er sket, og nu giver vi vores undskyldning til fodbolden.
Pape Thiaw gentog ellers sit stunt fra kampen, da han mødte den rasende marokkanske sportspresse i presserummet efter kampen.
Den situation kan du se herunder.
🇸🇳🤯 La conférence de presse d’après-match de Pape Thiaw a été interrompue suite à des altercations entre journalistes. #SENMAR #CAN2025 pic.twitter.com/0XplOJp9h2
— Afrik-Foot (@afrikfoot) January 18, 2026


Africa Cup of Nations
Senegal
Marokko



































