Rusland -UEFA: Rusland har budt på EM - upassende
Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix
2022-03-23 19:27:23
Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix

UEFA: Rusland har budt på EM - upassende

UEFA bekræfter onsdag, at Rusland har indgivet et bud på at afholde EM i 2028 og 2032. DBU kalder det for tonedøvt og upassende ifølge Ritzau.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

- Vi vil ansøge om at få EM i 2028 og 2032. Hvornår vil vi ansøge? Tja, det skal afklares med den udøvende magt, udtalte Sergey Anokhin ifølge sportrbc tidligere onsdag.

Nu er ansøgningen så tilsyneladende faldet på plads, for UEFA bekræfter på sin hjemmeside, at man har modtaget et bud fra Rusland på både EM i 2028 samt 2032.

De øvrige bud på EM i 2028 kommer fra Tyrkiet og en samling af landene i Storbritannien; England, Wales, Skotland, Irland og Nordirland, mens buddene på EM i 2032 foruden Rusland også kommer fra Tyrkiet og så Italien.

Hvem der bliver tildelt værtskabet til de to slutrunder vil UEFA først finde beslutte i september 2023, men alene buddet på værtskabet finder DBU upassende, fortæller de ifølge Ritzau.

- De har indledt en krig mod en suveræn stat, som vi alle sammen har reageret meget, meget stærkt på. I det lys virker det jo fuldstændig tonedøvt og upassende, at de mener, at de skal byde på at have en EM-slutrunde, siger Jakob Jensen, direktør i DBU.

Rusland har selv udtalt, at man ikke kan vide, hvordan situationen er i verden til den tid, hvor slutrunden skal afholdes, men det køber Jensen fra DBU ikke.

Rusland burde udelukkes fra at kunne byde på noget som helst i den nuværende situation.

Annonce

21 kommentarer

Se kommentarer
Annonce