UEFA’s eksklusivkomité har torsdag meddelt, at de har vedtaget nye regler, som skal sikre klubbernes bæredygtighed. De nye regler skal erstatte det gamle Financial Fair Play-system.
De nye regler kommer til at træde i kraft fra juni 2022. Implementeringen kommer til at foregå løbende over tre år, så klubberne får mulighed for at tilpasse sin økonomi til reglerne.
Reglerne kommer til at begrænse klubbernes udgifter til lønninger, transfers og agenthonorarer til 70 procent af klubbernes indtægter.
Ifølge UEFA’s præsident Aleksander Ceferin var det gamle Financial Fair Play-system en succes, men han holder fast i, at der har været et behov for at ændre reglerne.
- UEFA's første finansielle bestemmelser, der blev indført i 2010, tjente sit primære formål. De hjalp med at trække europæiske fodboldfinanser tilbage fra randen og revolutionerede, hvordan europæiske fodboldklubber drives, sagde præsidenten ifølge Reuters.
Med de nye regler vil klubbernes acceptable tab fordobles fra 225 millioner kroner over tre år til 450 millioner kroner i samme periode.


























