Flere transfers har skabt tvivl hos Maurizio Sarri.
Lazio-cheftræneren er ikke tilfreds med en række handler, som klubbens ledelse er i gang med at få i hus, og det kan få konsekvenser.
Store konsekvenser.
Sarri åbner nu op for, at han rent faktisk kan forlade klubben efter kun et halvt år grundet Lazios transferstrategi.
- Jeg sagde i starten af sæsonen, at jeg ville blive her for enhver pris og klare alt. Nå, jeg har måttet håndtere mere, end jeg forventede.
- Det eneste, der gør ondt på mig, er, at vi har så vidunderlige fans. Jeg tror, det bliver virkelig svært at give dem noget glæde, og det tynger mig, udtaler Maurizio Sarri ifølge Football Italia.
Artiklen fortsætter efter billedet

Sarri blev derefter spurgt, om han har tænkt sig at blive i Lazio i resten af sæsonen.
- Jeg gav mit ord til Lazio-fansene. Så jeg tror, jeg vil. Transfer-vinduet er ikke lukket endnu, jeg tror, klubben stadig kan gøre mange flere ting.
Sarri er blandt andet utilfreds med, at Lazio er ved at sælge Matteo Guendouzi til Fenerbahce.
Desuden er Lazio tæt på at hente Peter Rakov i RB Salzburg. Det er dog ikke en spiller, som Sarri har været med til at pege på.
- Jeg kender ikke denne spiller. Sandsynligvis kender de i klubben ham bedre end jeg gør. Men jeg ved ærligt talt ikke, hvad jeg skal sige.
- Jeg har ikke set østrigsk fodbold. Jeg har ikke tid, men jeg vil forsøge at finde ud af hans styrker, svagheder og hvordan jeg bedst kan bruge ham, lyder det Maurizio Sarri.
66-årige Maurizio Sarri kom til Lazio i sommer og skrev under på en kontrakt til sommeren 2027.
Gør Serie A sjovere i 2026
Italiensk fodbold er passion, taktiske træk og målrige dramaer. I Serie Manager sammensætter du dit eget managerhold og får noget på spil i hver eneste kamp.
Roter klogt, ram de formstærke spillere på det rette tidspunkt og vind over venner og kollegaer i kampen om håneretten. Gør Serie A sjovere hele foråret.
Spilstart er 9. januar 2026 – sæt dit hold i dag.

Lazio
Serie A


























