Det har skabt en del overskrifter de seneste dage.
Både en kamp i Serie A og La Liga skal foregå uden for de respektive grænser.
Villarreal og FC Barcelona møder hinanden i Miami til december, mens AC Milan og Como krydser klinger i Perth i Australien til februar.
Adrien Rabiot har allerede været ude at kritisere beslutningen om, at de skal spille en kamp på den anden side af jorden.
Det fik Serie A's administrerende direktør til at reagere med skarpe vendinger omkring franskmanden, som skal være glad for den høje løn, han bliver betalt.
Adrien Rabiot er ikke den eneste AC Milan-spiller til at rette en kritik af Serie A-kampen i Perth.
Artiklen fortsætter efter billedet

Mike Maignan, der er keeper i den italienske storklub, stiller sig også uforstående over for det.
- Nu til dags glemmer man flere ting. Man tænker meget på de økonomiske aspekter, siger Mike Maginan ifølge L'Équipe og fortsætter.
- Det er en italiensk ligakamp, så jeg forstår ikke, hvorfor vi spiller i udlandet.
- Udover det er det en kamp, hvor vi skulle have spillet hjemme, så vi mister en hjemmekamp. Vores mål er høje, så vi skal ikke lade noget overgå til tilfældighederne.
Også Frenkie de Jong har kritiseret, at FC Barcelona skal spille en kamp, der skulle have været på udebane, i Miami.
Samme kritik har Mike Maignan altså, men i dette tilfælde er det AC Milan, der er de forurettede.

AC Milan
Serie A


































