



Tirsdag aften har det danske U21-landshold taget hul på en vigtig EM-kvalifikationskamp mod Wales.
Til opgøret har landstræner Lars Knudsen valgt FC København-spilleren William Clem på midtbanen, hvilket ikke møder stor forståelse hos alle.
I hvert fald ikke hos OB-træner Alexander Zorniger, som gerne havde set en af sine egne spillere på banen.
- Jeg har hørt, at FCK's William Clem måske skal starte inde. Det overrasker mig, når vi i Max Ejdum har en regulær fast starter på et hold, der er bedre end FCK's, siger Zorniger til Fyens Stiftstidende.
Tyskeren kan trøste sig med, at OB-spilleren Theo Sander vogter danskernes mål mod Wales.
Alexander Zorniger er til stede i Vejle, hvor opgøret spilles.
Stillingen er i øjeblikket 3-0 til Danmark.
Max Ejdum kan få chancen for en startplads, når OB i næste uge møder FC Fredericia i Superligaen.


Wales U21
Danmark U21

































