


Sidste runde fik Robert Skov sin første fulde kamp for Hoffenheim som venstre wingback, og her var sidste sæsons Superliga-topscorer igen på plads til lørdagens kamp mod Gladbach.
Der ventede dog en svær opgave for Skov og co., hvis gæster kom til kampen med to Bundesliga-sejre i træk, men kampen åbnede på lige vis.
Første mulighed tilfaldt værterne, hvis Christoph Baumgartner brændte en stor chance efter et kvarter, selvom Baumgartner var mere end fri.
Siden kom Gladbach bedre med og kom til et par chancer, men først kort før pausen var der hul igennem.
Gladbach spillede sig igennem i Hoffenheims venstre side, hvor Marcus Thuram blev sendt igennem og kom til baglinjen. Herfra fandt han Alassane Plea foran mål, og han gjorde det til 1-0 for Gladbach.
I anden halvleg var kampen igen lige, men det var Gladbach, som var farligst.
Efter 20 minutter af anden halvleg blev en svær bold sparket ud til Robert Skov på venstre side, og han headede bolden op i luften.
Men nedfaldet tog Thuram sig af og stormede mod Hoffenheims mål, og det lykkedes ham at køre bolden langt ind i feltet, inden han uprovokeret kunne sparke Gladbach på 2-0.
Mod slutningen blev ondt værre for Skov og co., der med syv minutter igen kunne se Frederich Neuhaus bringe Gladbach på 3-0.
I kampens sidste minutter fik Skov en stor mulighed for at komme på tavlen, da en afslutning ramte stolpen og fløj ud til den tidligere Superliga-topscorer, som dog ramte bolden helt skævt og sendte den over – dermed endte kampen 3-0 til Gladbach.
I Augsburg var Mads Valentin helt ude af truppen til kampen mod Leverkusen, og han kunne fra tribunen se sit hold blive nedlagt med 0-3.


Bayer Leverkusen
Hoffenheim
Augsburg
Mönchengladbach
Bundesliga
































