3F Superliga -Uheldig Sviatchenko: Mig i en nøddeskal
2015-02-09 12:33:01
Foto: Getty Images

Uheldig Sviatchenko: Mig i en nøddeskal

Erik Sviatchenko rev delvist skulderen af led mod Jablonec. Mig i en nøddeskal, siger Sviatcheko, der dog forventes klar til forårspremieren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

2014 var et år, Erik Sviatchenko helst vil glemme. En ankelskade betød, at han missede det meste af foråret, og i efteråret blev det kun til fem kampe, inden det igen gik galt. Denne gang var det låret, den var gal med, en skade han nu er kommet sig over.

I weekendens træningskamp mod Jablonec var Sviatchenko så igen uheldig. Små ti minutter før tid måtte han udgå med skulderprolemer.

- Jeg er sluppet billigt. Min skulder blev revet delvist af led, men den kunne have været røget helt af led. Jeg skal scannes i morgen tidlig, og så må vi se, hvad der er sket, siger Sviatchenko til bold.dk.

- Men det er meget bedre allerede nu, så jeg regner med, at jeg i slutningen af denne uge er med i træningen igen. Det er smertefuldt, men jeg må bare tape den ind og tage nogle piller her i starten.

- Det er selvfølgelig irriterende, men det er bare mig i en nøddeskal. Jeg skal bare igennem nogle ting, og så til sidst skal jeg nok få alt det, jeg drømmer om, siger stopperen.

Uheldet skete i en duel, hvor Sviatchenko ellers havde fået bolden ekspederet frem til Martin Pusic, som scorede. Et mål der dog blev annulleret.

- Jeg gik op i en duel, og for at beskytte mig selv, havde jeg armen oppe. Modspilleren gik så tilbage i mig, og ramte åbenbart ind på min strakte arm. Det gjorde sgu lidt ondt, siger Sviatchenko.

- I dag går det heldigvis meget bedre, og skulderen er mere mobil. Jeg kan selv tage både trøje og strømper på, så det er rart.

Så nu skal du bare cleares efter scanningen i morgen, så er du klar igen?

- Ja, det tror jeg helt bestemt. Midtjylland slipper ikke for mig denne gang, nu skal jeg vinde det guld, griner Sviatchenko.

23-årige Sviatchenko står noteret for 84 Superligakampe for Ulvene. Han har scoret syv mål.

jesper@bold.dk

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce