Mikael Uhre er vendt hjem til dansk fodbold, men han er fortsat ikke kommet på tavlen.
Det har han mulighed for søndag, hvor FC Midtjylland tager imod Brøndby IF i sidste runde af grundspillet.
Det bliver første gensyn med Brøndby for Mikael Uhre, som fra 2018 til 2022 repræsenterede de gule fra Vestegnen.
Her nåede han at blive en stor og vigtig figur. Ikke mindst i mesterskabssæsonen i 2021, hvor han også blev topscorer i Superligaen.
Derfor bliver det en særlig oplevelse på søndag.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er selvfølgelig sjovt og specielt. Jeg havde en god tid i Brøndby, som jeg mindes positivt, siger Mikael Uhre til Viaplay.
Trods det gode forhold til Brøndby minder han om, at han er ansat af FC Midtjylland, og han håber at kunne gøre deres fans glade ved at score søndag mod Brøndby.
- Jeg spiller fodbold for at score mål, så jeg håber, at jeg kan score et mål på søndag. Det vil jeg være glad for. Jeg er angriber og lever af at score mål, så det vil være dejligt at få hul på bylden.
31-årige Mikael Uhre har indtil videre i foråret stået i skyggen af Junior Brumado, som har imponeret.

Brøndby nede på jorden igen
Hattrick | Afsnit 15Der var som altid fuld smæk på i Superliga-weekenden, og vi runder de store historier - blandt andet AGF's fortsatte problemer, og at Brøndby er kommet ned på jorden igen.
Læs mere
FC Midtjylland
Brøndby IF
3F Superliga

























