2025-11-25 08:29:00

Uhre foran udløb: Holder mine muligheder åbne

Mikael Uhre fortæller, at han holder sine muligheder åbne i forhold til fremtiden, nu hvor kontrakten med Philadelphia Union udløber.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Har Mikael Uhre spillet sin sidste kamp for Philadelphia Union?

Danskerens kontrakt står til at udløbe ved udgangen af 2025, og der er ikke flere kampe tilbage af sæsonen, da Philadelphia Union tabte til New York City FC i Eastern Conference-semifinalen.

Bold har tidligere kunnet fortælle, at der er stor interesse for Uhre, da danske og europæiske klubber lurer i kulissen.

Der er da også noget, som tyder på, at Uhre er færdig i Philadelphia Union, da han efter nederlaget mod New York City FC tog sig god tid til at sige farvel til Subaru Park.

Artiklen fortsætter efter billedet

Major League Soccer -Uhre foran udløb: Holder mine muligheder åbne
Foto: Vincent Carchietta/Reuters/Ritzau Scanpix

Uhre blev efterfølgende også spurgt ind til sin fremtid.

– Lad os bare sige, at jeg holder mine muligheder åbne. Jeg siger ikke, at jeg aldrig ville komme tilbage.

- Jeg elsker folkene her. Jeg elsker mine holdkammerater. Jeg ville bestemt ikke sige nej. Men det er ikke kun op til mig, lyder det fra Mikael Uhre ifølge The Philadelphia Inquirer.

Hvis det er et farvel til Philadelphia Union for Uhres vedkommende, kan han se tilbage på 155 kampe med 43 mål og 28 assists til følge.

Han var desuden med til at vinde Supporters' Shield med MLS-klubben.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce