Premier League -Ung Leicester-profil lærer af Arsenal-legende
2020-01-17 18:08:17
Foto: Getty Images

Ung Leicester-profil lærer af Arsenal-legende

Caglar Söyüncü har været en åbenbaring for Leicester i Premier League i denne sæson, og den unge tyrker giver særligt en person æren for sin gode start i England.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Caglar Söyüncü har sammen med sine holdkammerater imponeret stort i denne sæson, hvor Leicester lige nu indtager en tredjeplads i Premier League.

Den 23-årige tyrker har været en solid skanse foran Kasper Schmeichel, og han mener, at tilliden fra Brendan Rodgers og trænerteamet har været afgørende for hans udvikling. 

- Den vigtigste ting har været at spille regelmæssigt. Når du spiller, kan du kun blive bedre. Det faktum at manageren har tillid til mig, giver også mig selvtillid, siger Caglar Söyüncü i et interview med Sky Sports.

I interviewet forklarer Söyüncü også, at især den tidligere Arsenal-forsvarer Kolo Touré har været en god mentor for den unge spiller.

- Vi laver alle fejl, og han fortæller mig, når jeg laver fejl. Men han siger også, når jeg gør det godt. Han spillede for sit landshold og i Premier League og havde en stor karriere, så jeg er heldig med, at han spillede samme position. 

- Han var også meget ung, da han kom til England, og han har delt sine erfaringer med mig, siger Söyüncü om Touré, som er tilknyttet Rodgers' trænerstab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Söyüncü og Leicester skal i aktion søndag, hvor de møder Burnley i Premier League. 


Foto: Getty Images

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0