OB -Ung OB-midt ser lidt ekstra på Thomasen
2018-05-24 22:32:01
Foto: OB

Ung OB-midt ser lidt ekstra på Thomasen

18-årige Jonathan Harboe bliver denne sommer rykket op i Superliga-truppen i OB og der ser han op til flere spiller. Han ser lidt ekstra på midtbanespilleren Jens Jakob Thomasen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Midtbanespilleren Jonathan Harboe fejrede torsdag sin 18 års fødselsdag ved at sætte sin signatur på en tre-årig kontrakt med OB.

Harboe rykker op i Superliga-truppen og det ser han frem til. Der er flere spillere, han ser op til. Han kigger lidt ekstra på Jens Jakob Thomasen, da de har flere ting til fælles.

- Det var min store drøm at kunne skrive under i dag på min 18 års fødselsdag. Det er en rigtig god gave, og en stor drøm, der er gået i opfyldelse. Det er noget, som jeg har arbejdet frem imod i de seneste par år sammen med blandt andre Tonny Hermansen, som jeg skylder en stor tak for at tage så stor del i min udvikling som fodboldspiller, siger Harboe til klubbens hjemmeside.

- De seneste måneder er jeg kommet mere og mere ind omkring Superliga-truppen, og det har alt sammen hjulpet mig til at lære gamet bedre at kende. Jeg føler mig godt tilpas i truppen, hvor jeg ser op til mange spillere, men selvfølgelig ser jeg lidt ekstra på de spillere, der allerede er kommet igennem fra vores akademi, og på en spiller som Jens Jakob Thomasen, der også kommer fra Sanderum, ligesom jeg. Det bliver selvfølgelig en udfordring at komme op og træne med ligatruppen på fuld tid, for det går noget hurtigere, men der er mange til at guide mig, og som jeg kan lære en masse af, så jeg glæder mig rigtig meget.

Jonathan Harboe og resten af OB-truppen møder ind efter sommerferien den 18. juni.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce