2021-01-28 14:25:02

Ung Stoke-back drager fra League 1 til USA

New York Red Bulls henter den engelske højre back Tom Edwards fra Stoke City på en lejeaftale, som gælder for resten af året. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

New York Red Bulls har lejet den engelske højre back Tom Edwards i Stoke City for resten af 2021.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

- Vi har fulgt Toms udvikling i et stykke tid, så vi er glade for at få chancen for at bringe ham til New York, udtaler sportsdirektør Kevin Thelwell.

Edwards fik seniordebut mod Manchester City i Premier League i 2017, og hans seks kampe i Premier League samt tre U20-landskampe er værdifulde for New York Red Bulls.

- Tom er en rigtig god, ung spiller, som styrker vores bagkæde og bringer et anderledes sæt af erfaringer til vores omklædningsrum. Vi ser frem til at få ham her og få ham akklimatiseret til vores klub, siger han.

Den 22-årige Edwards havde spillet i Stoke City i hele sin karriere, indtil han i 2020 blev lånt ud til Fleetwood Town i League 1. 

Nu fortsætter han så lejemålet på den anden side af Atlanten. 

New York Red Bulls meddeler, at man endnu venter på et arbejdsvisum, før Edwards kan træde til i USA.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce