1. Division -Ung trio takker af i HB Køge
Foto: HB Køge
2016-06-01 14:46:02
Foto: HB Køge

Ung trio takker af i HB Køge

HB Køge siger farvel til Jacob Pind, Michael Broni og Malte Sjørslev, som ikke havde udsigt til regelmæssig spilletid på førsteholdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

HB Køge siger denne sommer farvel til tre unge spillere, da både Jacob Pind, Michael Broni og Malte Sjørslev forlader klubben.

Sportsdirektør Per Rud forklarer, at det er udsigten til endnu en sæson med begrænset spilletid, som gjorde udslaget.

- Ingen af de tre har spillet meget i den forgangne sæson, og sammen har vi vurderet, at udsigten til mere spilletid i den kommende sæson ikke umiddelbart er realistisk, siger Rud til klubbens hjemmeside.

- Der er tale om tre talentfulde og meget dedikerede unge spillere, der har brug for spilletid. Den kan vi ikke umiddelbart give dem meget af her i klubben, så det er bedst for alle, at de kommer videre og finder en klub, hvor de kan tage næste skridt i deres udvikling. Jeg vil gerne sige dem alle stor tak for deres indsats.

20-årige Jacob Pind nåede tre kampe for klubben og scorede et enkelt mål, 19-årige Sjørslev spillede to kampe, mens Michael Broni på 20 nåede en enkelt kamp.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce