I sommer hentede Vejle den nu 21-årige midtbanespillere Gael Ondoua, som i efteråret spillede 14 kampe for klubben.
Nu er han med resten af truppen på træningslejr i Tyrkiet, men er rendt ind i en forstrækning i det ene baglår, som vil holde ham ude i de kommende uger til stor ærgrelse for midtbanespilleren selv.
- Jeg var nærmest grædefærdig. Skaden kommer på det mest uheldige tidspunkt, siger han til Vejle Amts Folkeblad og fortæller videre, at Vejles sæsonåbner om tre uger bliver svær at nå.
- Jeg håber selvfølgelig, at jeg kan komme i gang hurtigst muligt, men det bliver svært at nå vores første kamp.
Ondoua skrev i sommer under på en to-årig kontrakt med Vejle.


Vejle Boldklub
Betinia Liga




























