Privatpersoner og virksomheder i Roskilde-området har reddet FC Roskildes ungdomsafdeling, som ellers stod til at kollapse, da klubben ikke længere har penge til at drive den.
Initiativgruppen søgte tilsagn om en million kroner, og det er blevet indfriet. I hvert fald bekræfter Tom Rasmussen, som er en af initiativtagerne, at der nu er økonomi til at drive ungdomsfodbold i to år.
Eliteklubben FC Roskilde forsvinder ud af den daglige drift, som i stedet overtages af moderklubben Roskilde Boldklub af 1906.
- Jeg er stolt og glad over, at der findes så mange folk i Roskilde, som kan se betydningen af et lokalt arbejde med de unge fodbold-talenter, siger Tom Rasmussen til Roskilde Avis.
De lyseblå FC Roskilde-trøjer bliver nu skiftet ud med RB06's hvide farver, og ungdomsfodbolden består.



FC Roskilde
Betinia Liga
RB1906





























