I slutningen af transfervinduet tog Vejle på indkøbstur i HB Køge, og her købte klubben den unge kantspiller Marius Elvius.
Siden har 19-årige Elvius mødt sine nye holdkammerater, og det har indtil videre været en positiv oplevelse, da han er kommet til en stærkt sammentømret Vejle-trup.
Det fortæller han efter sine første minutter i Vejle-trøjen, som han fik søndag i opstartens sidste test.
- Det har været fedt at være i Vejle indtil videre. Jeg kom fra en klub, hvor jeg kendte alle, og nu skal jeg til at lære en mine nye holdkammerater og staben omkring holdet at kende.
- Der er mange nye indtryk og relationer, der skal skabes, men jeg er kommet til et omklædningsrum med et stærkt fællesskab, og alle arbejder for hinanden, så der er grobund for, at vi sammen kan lave resultater, siger Marius Elvius til Vejles hjemmeside og fortæller, at han går efter at få 3F Superliga-debut i løbet af foråret.
I søndagens 3-3-remis med FC Fredericia fra 1. division var han tæt på at få den perfekte start i Vejle, fortæller han.
- Det var dejligt at komme ind, og jeg synes, at jeg gik fint med i spillet i de 30 minutter. Jeg kom i et par af de situationer, jeg godt kan lide. Én mod én på siden, og jeg fik også afsluttet fint, men målmanden reddede den lige. Det havde ellers været en perfekt start, men sådan skulle det ikke være.
Vejle åbner foråret mod Silkeborg den 20. februar.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Vejle Boldklub
3F Superliga

























