




Manchester United kan igen se frem imod Champions League, efter at de torsdag sikrede sig en plads i top fire i Premier League.
Der er dog stadig lang vej til toppen af den engelske række, hvor United er langt efter rivalerne fra Manchester City, som i stedet jubler over mesterskabet i denne tid.
Der skal derfor ske noget i transfervinduet, hvis United skal tage det næste skridt.
Sådan lyder meldingen fra manager Erik ten Hag.
- Man må se, hvordan man kommer ud af transfervinduet, men som jeg ser det nu, har vi brug for flere. Men jeg har ikke så meget tålmodighed, det er en af mine fejl
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi vil gerne vinde hver kamp, men som jeg lige har forsøgt at forklare, er det svært her, da der virkelig er gode hold, især i denne sæson. Manchester City spiller virkelig fremragende fodbold.
- I denne liga synes jeg, at det er et godt udgangspunkt at være i top fire, men ja, vi vil gerne kæmpe med om titlen.
- Nu er vi langt væk, så vi har meget arbejde at gøre, vi har gjort fremskridt med dette hold og trup, men vi har brug for bedre spillere, hvis vi ønsker at konkurrere om det største, siger Erik ten Hag ifølge Goal.com.
I denne sæson har Manchester United hentet spillere som Antony, Casemiro, Lisandro Martinez og Christian Eriksen.
Så tiden må vise, hvor travlt Erik ten Hag og co. får det på transferfronten i den kommende tid.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Manchester United
Premier League




























