Manchester United er på keeperjagt.
Premier League-klubben har igennem længere tid forhandlet med Royal Antwerp om 23-årige Senne Lammens, men kort før deadline er parterne fortsat uenige om konditionerne for en transfer.
Derfor er de røde djævle begyndt at kigge på alternativer.
Tidligere på søndagen berettede transferjournalisten Fabrizio Romano samt The Athletic, at United på ny havde rettet henvendelse til Emiliano Martinez samt Aston Villa for at blive klogere på argentinerens tilgængelighed.
Og nu mener Romano at vide, at United er nået til enighed med den 32-årige VM-vinder om en potentiel aftale.
Artiklen fortsætter efter billedet

Således er der personlige betingelser klappet af, og nu afhænger transferen af, hvorvidt United ender med at trække sig helt fra Senne Lammens-forhandlingerne, og om klubben kan blive enig med Aston Villa.
United afgav efter sigende et lejetilbud tilbage i juli, som blev afvist.
Emiliano Martinez har kontrakt i Villa til 2029.

VM Morgenbriefing: Portugal reddet i overtiden
Hattrick | Afsnit 133Portugal overlevede nattens helt store drama mod Kroatien, Spanien fortsatte de stærke takter, og Schweiz bookede også billetten til ottendedelsfinalerne.
Læs mere
Aston Villa
Manchester United
Premier League







































