En stor sportssøndag er i vente.
Alle tre kampe i sidste runde af mesterskabsspillet sparkes i gang klokken 17, hvor samtlige Premier League-kampe også sparkes i gang.
På TV2 Sport X vises FC København-FC Nordsjælland, mens Viaplay har de øvrige to Superliga-kampe; FC Midtjylland-Randers og AGF-Brøndby.
Det er dog først lørdag aften, at det bliver endeligt afgjort, hvordan Viaplay placerer sine kampe.
Oprindeligt var den potentielle guldkamp mellem FCM og Randers placeret på 3+, AGF-Brøndby på TV3 Sport samt Manchester United-Aston Villa på TV3 Max.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det laver VM i ishockey dog lave om på.
Danmark spiller ganske overraskende semifinale mod Schweiz lørdag aften, og hvis det ender med et dansk nederlag og dermed bronzekamp søndag klokken 15.20, vises ishockey-bronzekampen på 3+.
I så fald rykkes FCM-Randers til TV3 Sport og AGF-Brøndby til TV3 Max.
Det bekræfter Viaplays sportschef Benjamin Munk Lund til Bold.
Skulle det danske ishockeylandshold ende i VM-finalen, der er sat til klokken 20.20 søndag aften, så vises FCM-Randers på 3+ og AGF-Brøndby på TV3 Sport som planlagt.
Så vil ishockey-bronzekampen 15.20 i stedet blive vist på TV3 Max.
Uanset hvad bliver Manchester United-Aston Villa vist på Viaplay og tv-transmitteres således ikke som oprindeligt planlagt.
Liverpool-Crystal Palace vises på See.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
FC Midtjylland
Brøndby IF
Manchester United
Randers FC
3F Superliga

































