Kun med Bold+
Det er forandringens tid i FC København.
Sådan lød det klare budskab på et pressemøde, da de øverste chefer i klubben satte ord på situationen og samtidig præsenterede Bo Svensson som ny cheftræner.
Men det er ikke kun på ledelsesgangene og i det sportslige setup rundt om holdet, at der er lagt op til markante ændringer.
Det gælder ikke mindst også i spillertruppen.
For selvom FC København i øjeblikket er på jagt efter klubbens næste sportsdirektør, så tikker uret, og derfor er forberedelserne frem mod sommerens transfervindue i fuld gang.
Her er der ifølge Bolds oplysninger lagt op til en større udrensning, hvor der skal sorteres i overskudslageret, mens startopstillingen skal have et markant løft i niveau.
Det betyder, at en hel del af de nuværende FC København-spillere kan være i gang med deres sidste kampe i den hvide trøje.
Det sker bare et år efter, at tidligere sportsdirektør Sune Smith-Nielsen var ansvarlig for et historisk travlt transfervindue, der endte som den dyreste i klubbens og Superligaens historie.
Men hvem står til at være på vej ud, hvem skal bruge de sidste kampe af sæsonen på at spille sig ind i varmen, og hvem står foran et sommersalg?
Via samtaler med centrale kilder giver Bold et indblik i FC Københavns tidlige transferplaner frem mod 15. juni, hvor vinduet officielt åbner.

FC København
3F Superliga