





Serbien fik tirsdag aften ørerne i maskinen og tabte 0-5 til England i VM-kvalifikationen.
Det er svært at vurdere, hvor meget resultatet havde at sige, men faktum var, at der flere gange undervejs var optræk til ballade.
I første halvleg måtte dommeren først stoppe spillet kortvarigt, fordi engelske spillere blev lyst i øjnene med laserlys.
Og på et tidspunkt opstod der også tumult på lægterne.
- En serbisk tilskuer klatrede over hegnet og var langsomt på vej mod England-fansene. Han er nu blevet pågrebet og kommer ikke til at se mere af kampen.
- Han fik fat i en England-trøje og rev den i stykker foran de engelske fans, fortæller talkSports reporter Jim Proudfoot.
Artiklen fortsætter efter billedet

Vagterne greb senere ind, fordi der angiveligt blev råbt politiske budskaber fra tribunerne, og man kunne herefter se børn blive flyttet fra lægterne, inden politiet kom.

Foto: Marko Djurica/Reuters/Ritzau Scanpix
Serbien har mange gange modtaget tilskuerstraffe i forbindelse med landskampe - blandt andet for racisme.
Ifølge det serbiske fodboldforbund er man blevet straffet med bøder for over fem millioner kroner de seneste fem år.

Brøndby nede på jorden igen
Hattrick | Afsnit 15Der var som altid fuld smæk på i Superliga-weekenden, og vi runder de store historier - blandt andet AGF's fortsatte problemer, og at Brøndby er kommet ned på jorden igen.
Læs mere
Serbien
England
VM kval. UEFA



























