2026-08-18 06:21:27

Urørlig: United menes at accelerere Bruno-dialog

Manchester United er ifølge The Athletic i dialog med Bruno Fernandes om en kontraktforlængelse, efter at Galatasaray tilbød offensivprofilen en lukrativ aftale.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 1. runde

lørdag 22. aug

HUL

vs

MUN

Et lukrativt tilbud fra Galatasaray har fået Manchester United til at accelerere arbejdet med at forlænge Bruno Fernandes' kontrakt. 

Det erfarer The Athletic.

Mandag eftermiddag berettede flere engelske medier, at den 31-årige portugiser havde modtaget et stort økonomisk kontraktudspil fra Galatasaray - blandt andet med en årlig løn på 20 millioner euro svarende til svimlende 150 millioner kroner.

Men hverken United eller portugiseren selv er interesseret i at skilles nu. 

Tværtimod arbejder parterne på at forlænge den nuværende kontrakt, der løber frem til sommeren 2027 med optionen for yderligere et år. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Urørlig: United menes at accelerere Bruno-dialog
Foto: Paul Faith/AFP/Ritzau Scanpix

Og nu forlyder det altså, at buddet fra Tyrkiet har sat skub i forhandlingerne. 

Ifølge BBC Sport er Manchester United stålsat på at beholde Bruno Fernandes, uanset hvor store bud der måtte komme, inden transfervinduet smækker i. 

Samme medie har tidligere på sommeren berettet, at anføreren potentielt spiller resten af sin karriere hos de røde djævle, som han kom til i vinteren 2020. 

Bruno Fernandes står aktuelt noteret for 327 kampe med 107 mål og 108 assists til følge i United.-trøjen. 

Podcast Cover

Eriksen får ikke løn af Wolfsburg

Hattrick | Afsnit 175

Christian Eriksens fremtid er fortsat uklar, men grundet en særlig regel har Wolfsburg og danskeren ikke travlt med at finde en afklaring. Wolfsburg betaler nemlig ikke løn til Eriksen.

Læs mere
-14:59

Premier Man

Gør Premier League endnu sjovere

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 1. runde

lørdag 22. aug

HUL

vs

MUN

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce